nyhedsbrev januar 2024

Godt nytår til alle. Vi glæder os til endnu et år med masser af amatørkultur i Aarhus kommune.

 

Med dette nyhedsbrev følger indkaldelse til Samrådets repræsentantskabsmøde d. 26. februar. Vi håber, at alle møder op, hører om det travle år, vi har haft i 2023 og er med til at stikke kursen for det videre arbejde. (Og så er der jo også den gode grund til at møde op, at foreningen kun kan komme i betragtning til støtte til aktiviteter, hvis den er repræsenteret). Ifølge vedtægterne er det i øvrigt sådan, at hver person kun kan repræsentere én forening, men det er ikke et problem, da en forening kan sagtens være repræsenteret af et af foreningens menige medlemmer.

 

Det er tid til at betale kontingent: På sidste repræsentantskabsmøde besluttede vi at sætte kontingentet op til 300 kr om året. De skal betales senest d.15. februar på reg 1551 konto 4810500905.

Magistraten for Sundhed og Omsorgs forvaltning har lavet et katalog med alle de foreninger, der har tilmeldt sig. Det sørger de for at distribuere via deres kanaler. I år er kataloget delt op i et til folkehuse og et til plejehjem. Katalogerne kan ses under faneblad MSO arrangfementer. Husk, at det også er muligt at kontakte Folkehuse og Plejehjem og selv lave aftaler den vej rundt. Opsøg gerne nye steder, så vi kommer bredt ud.

Bestyrelsen har afsat midler til 30 x optræden på Folkehuse og plejehjem i foråret, og besluttet at hver forening kan lave to aftaler frem til 1. juli 2023 i det omfang, der er penge i kassen. Dvs søg og vent på vores tilsagn, før I laver den helt endelige aftale. Senere vil der blive meldt ud om ansøgninger til efteråret.

 

Sommeraktiviteter vil der blive orienteret mere om på repræsentantskabsmødet. Tidsfrist for ansøgning 1. april 2023.

Vi ses d. 26. februar.

Venlig hilsen

Hanne Eriksen

Formand