nyhedsbrev januar 2025

Kære alle

Godt nytår og velkommen til 2025 med musik, dans og teater.

 

Med dette nyhedsbrev følger indkaldelse til Samrådets repræsentantskabsmøde d. 4.marts. I år flytter vi tilbage til Aabyhøj Amatør Teaters lokaler ved Møllevangskolen. Der er god plads, gratis parkering og ikke mindst mulighed for godt selskab, når vi alle mødes for at snakke om Samrådets aktiviteter i 2024 og hvad der skal ske fremadrettet. Vi vil gerne have tilmelding til mødet senest d. 25. februar aht forplejning.

 

Det er tid til at betale kontingent: Kontingentet er 300 kr og skal betales senest d.15. februar på reg 1551 konto 4810500905. OBS: der bliver ikke sendt noget direkte til foreningernes kasserer, så husk at give dem besked.

 

Sundhed og Omsorgs forvaltning er i gang med kataloget med de foreninger, der har tilmeldt sig. Kataloget bliver distribueret via deres kanaler til folkehuse og til plejehjem. Husk, at det også er muligt at kontakte folkehuse og plejehjem og selv lave aftaler den vej rundt. Opsøg gerne nye steder, så vi kommer bredt ud.

Bestyrelsen har besluttet at hver forening kan lave op til tre aftaler med Folkehuse / plejehjem for 2025, hvor mindst den ene skal være i efteråret (dvs. efter 1. august). Tilsagn om støtte gives i det omfang, der er penge i kassen, efter først til mølle-princippet. Dvs. søg og vent på vores tilsagn, før I laver den helt endelige aftale. Der er allerede godt gang i aftalerne, det er dejligt at se. Som de tidligere år følger vi løbende op på, om det bliver muligt at give støtte til flere arrangementer per forening.

 

Sommeraktiviteter vil der blive orienteret mere om på repræsentantskabsmødet. Tidsfrist for ansøgning 1. april 2023.

Vi ses d. 4. marts.

Venlig hilsen

Hanne Eriksen

Formand