Nyhedsbrev oktober 2023

Amatørkulturens dag d. 28. oktober:

Vi er endt med 12 foreninger, der deltager med hver en halv times underholdning. Man kan se programmet på Samrådets hjemmeside www.amatorkultur.dk/begivenhed/28-10-2023-amatoerkulturens-dag-i-dok1-1929.

Selvom jeres forening ikke deltager vil det være skønt at se jer som tilskuere med opbakning til deltagerne. Der bliver lavet flyers, som alle foreninger kan få til uddeling. Send en adresse, hvor de kan afleveres, til formand@amatorkultur.dk så får I dem, så snart de er klar.

 

Roll-ups.

Vi er blevet kontaktet af nogle foreninger, der har fortrudt, at de ikke fik en roll-up i jubilæumsgave. Derfor åbner vi for en runde mere, så de sidste kan komme med. Roll-up’en måler 2m x 80 cm, hvor Samrådet lægger beslag på de nederste ca 50/60 cm. Send en besked senest d. 15. november, hvis I er interesserede, til kasserer@amatorkultur.dk

Det er op til hver enkelt forening, hvad I vil have på Roll-up’en. Mulighederne er mange. F. eks.:

• Logo (skal medsendes i den bedst mulige opløsning) Navn på foreningen

• Hjemmeside / Facebook

• En (meget) kort tekst

Skriv gerne om I har ønsker til opsætningen (f.eks forhold mellem Logo og navn, tekst lodret eller vandret, ønske om baggrundsfarve og lign.)

 

Aarhus City Welcomes 2023. Samrådet deltog for at præsentere alle vores medlemsforeninger for de udenlandske tilflyttere. Der blev uddelt over 50 visitkort til interesserede. Forhåbentlig vil det give et nyt medlem hist og her.

 

MSO-arrangementer. Vi har nu givet 50 tilsagn om støtte for 2023, så der er lukket for i år. Vi er i gang med at forhandle en samarbejdsaftale for 2024. I hører nærmere, når det er på plads.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen /Hanne Eriksen, Formand